Christian Bang Jensen
Surt opstød
Du taler åbent om din angst og depression
Dine ligesindede finder din ærlighed inspirerende
Det har jo faktisk heller ikke altid været nemt for dig
Du identificerer dig med arbejderklassen
Fordi din mor vist nok oprindeligt er fra Hvidovre
Du tager på højskole for at mærke efter inde i dig selv
Det er dejligt at have råd til at mærke efter
Efter sommer starter du på Københavns Universitet
Altså hvis du selvfølgelig lige føler for det
Du vil gerne læse psykologi, antropologi eller dansk
Eller måske også litteraturvidenskab kunne være noget
Så kan man bruge 5 år der
Og så krydre røv på dagpenge bagefter
Indtil man lander drømmejobbet
Sammen bliver I enige om at tage et sabbatår mere
Du har brug for at finde dig selv
Sådan står I der og opmuntrer hinanden
Middelklassens pæne børn.
Follow us