Mette Mahler

Hvad fanden laver jeg egentligt her?
Jeg ved jo ikke, hvad jeg skal gøre
Hvad nu hvis jeg falder igennem
Og at de andre opdager, at jeg ikke dur til noget
Hvad så?
Jeg ved kun, hvordan man analyserer, skriberer, rapporterer
Ikke hvordan man lever
Jeg er arbejdsskadet
0 til 9, direkte videre, 1g, 2g, 3g direkte videre, men hvortil nu?
“Du skal nyde din ungdom, mens du stadig er ung” siger de
“Du har hele verden for dine fødder” siger de
Men hvad nu hvis jeg har mest lyst til at sparke til den?
Sige fuck det og følge strømmen
Fordi det er det letteste, og fordi det vil gøre mindst ondt
Så vil jeg igen være en bedrager
Ingen forestille at være noget jeg ikke er
Endnu en gang sætte et smil uden på et trist ansigt
For hvem vil være sammen med én, der ikke er okay?

Før jeg havde dig
Troede jeg på
At en som dig skulle til
For at jeg ikke druknede
En der ville holde af mig
Passe på mig og elske mig
Være den stærke hånd
Der brød havets overflade
Og hjalp mig ud af dybet

Da jeg havde dig
Stak du hånden ned i dybet til mig
Men du hjalp mig ikke op
Du så på
Mens jeg var under vandet og kæmpede for livet
Jeg bad om din hjælp
Men du gjorde ikke noget
Selv da jeg var næsten oppe
Holdte du mig nede
Derfor blev jeg nødt til at redde mig selv ved at svømme væk for at kunne komme op et andet sted
Et sted hvor du ikke var

Nu hvor jeg ikke længere har dig
Kan jeg mærke luften i mine lunger
Selvom den stadig en gang imellem forsvinder, når jeg tænker på
At jeg er langt væk fra dig
Du har fjernet din hånd fra dybet
Og svømmer også i en anden retning
Væk fra mig
Jeg håber
At du, ligesom jeg, det meste af tiden kan mærke ilten brede sig
Men at du også en gang imellem tænker på at svømme i retning af mig
Ligesom jeg gør med dig
Dog må vi huske på noget essentielt
Som jeg har lært på grund af dig
Man skal ikke forvente af andre
At de kan få en op af dybet
Hvis man ikke engang selv kan
En hjælpende hånd kan gøre en stor forskel
Men man bliver nødt til selv at sparke med benene og aktivere kroppen for at undgå at drukne eller være afhængig af en andens hånd, som måske på et tidspunkt forsvinder
Så svøm
Træd vande
Og trak vejret!